Kvalitet til tiden – hver gang!

Med base i Skive udvikler og fremstiller vi alle vores produkter. Vi henvender os til B2B-markedet og leverer altaner, stålkonstruktioner og glas-/alufacader til bolig og erhvervsbyggerier.

Hos os er den grønne omstilling også i gang. Det ses blandt andet ved, at vi er leverandør til en lang række byggerier, som er DGNB-certificerede af Green Building Council Denmark. DGNB-certificeringen stiller krav til en lige balance mellem både sociale, miljømæssige og økonomiske hensyn. Ydermere stiller vi krav til vores egne underleverandører om bæredygtighed samt dokumentation herpå.

Ekspertrådgivning – gennem hele byggeprojektet

Vi yder fagligt kompetent ekspertrådgivning i alle faser af projektet, når I har behov for komponenter i fx stål, aluminium eller glas til jeres byggeprojekt. Vi deltager aktivt, så tidligt som muligt – jo før des bedre – i forbindelse med opstart af projekter. Vores erfaring siger os, at det giver en stor værdi og et bedre resultat, samtidig med at det sparer en del rådgiverprojektering til det færdige projekt.

Det giver os nemlig mulighed for nemmere at projektere detaljeløsninger, optimere, komme med gode idéer, budgetpriser og evt. prøver.

Vores rådgivning slutter naturligvis ikke ved et salg. Det er vigtigt, at I føler, at der bliver taget ansvar for processen, samt at beslutningerne bliver ordentligt implementeret i forhold til den videre projektering.

Endvidere har vi et stærkt samarbejde med nogle få, nøje udvalgte, eksterne ingeniører, som er certificerede og anerkendte. De sørger for den fornødne statiske dokumentation ift. gældende regler, som fremsendes til godkendelse.

Vores kvalitetssikring og kontrolplan er bygget op omkring DS 1140- og EN1090-certificering og foretages i Inspectly. Vi kan ligeledes hjælpe jer med en serviceaftale, hvis ikke I selv ønsker eller har mulighed for at varetage drift og vedligehold. 

Produktionen finder I i Skive

I Skive har HEM 2500 m² veludstyrede produktionsfaciliteter. Her fremstiller vi vores altaner, trapper, stålkonstruktioner mv.

Det betyder fx, at alle vores produkter er danskproduceret, så vi har fuldstændig styr på kvaliteten af det færdige, montageklare produkt.

HEM er certificeret i henhold til EN1090, hvilket betyder, at vi kan og må fremstille bygningsstål i sort stål, aluminium og RF-stål op til EXC 3 og levere det til danske byggepladser.